1992-Forar-i-Heidelberg_3001992 Forår i Heidelberg

Også i 1992 fik sværhedsgraden en tand opad i forhold til foregående års stykke. Valget faldt nemlig på operetten "Forår i Heidelberg", skrevet af Bruno Hardt Warden og Fritz Löhner. Til operetten var det nødvendigt at få lavet helt nye musik-partiturer til musikken.- Der fandtes kun en enkelt indspilning; og det endda kun som uddrag af den i øvrigt meget smukke musik.

På grund af stykkets sværhedsgrad blev der hentet hjælp og vejledning udefra.

Skuespilleren Hother Bøndorph fra Århus Teater var to søndage i Thorning for at give et inspirationskursus.

Stykket i 1992 bød på gensyn med mange "gamle garvede" kræfter, men publikum kom også til at stifte bekendtskab med nye ansigter.

Operetten skulle opføres seks gange med premiere i pinsen, hvilket  medførte, at operetten indgik som et led i den traditionsrige pinsefest i Thorning.

Og man må sige, det var premiere-weekenden, der reddede årets spil. Omkring 500 mennesker kom og så stykket i det gode vejr, der var i pinseweekenden den 6.-7. juni.

Dette tal blev desværre ikke overgået ved de efterfølgende fire forestillinger; en onsdag aften, og de sidste tre den efterfølgende weekend. Ved disse forestillinger var man heller ikke så heldige med vejret, ligesom en anden faktor spillede friluftsspillet et puds; nemlig de indledende fodboldkampe ved EM-slutrunden i Sverige (som vi alle jo ved Danmark vandt).

Alt i alt var der dog en vis tilfredshed med årets forestillinger. Selv om tilskuertallet var lidt skuffende, havde de mennesker,   opførelserne blev godt modtaget af publikum, der var en god stemning gennem hele forløbet og økonomisk hang det sammen.

Handlingen

Handlingen i stykket foregår i foråret 1825 i Heidelberg omkring det meget berømte universitet, og floden "Neckar". En rigtig god gammeldags eventyrkomedie med masser af sang, dans og musik - gode og sjove roller, med en mængde kvikke replikker, fremført i farvestrålende kostumer og flotte kulisser.

Publikum fulgte de to studenter Max og Karls besværligheder med altid at mangle penge, stifte gæld med deraf følgende vanskeligheder. Dette forhindrer dem dog ikke i at forelske sig i det dejlige forår.

Prinsessen besøger sammen med sin far, Hertugen af Hohenberg-Altringen, det berømte universitet i Heidelberg. Det Iykkedes senere prinsessen og hendes veninder at slippe væk sammen med studenterne, ned til Neckarens bred. Max forelsker sig i prinsessen, men værtshusholderen Veronika, som har mange penge til gode hos Max for hans og Karls svireture, har helt andre planer, og det viser sig da også, at der er truffet andre fremtidsplaner for prinsessen.

Se galleriet fra 1992:

{phocagallery view=category|categoryid=4}