2002-Sommer-i-Tyrol_3002002 Sommer i Tyrol

Flot premiere på “Sommer i Tyrol” i Thorning

Operetteklasikeren Sommer i Tyrol havde premiere på forestillingen lørdag eftermiddag kl. 14.00 på friluftsscenen i Thorning. Resultatet af 4 måneders forberedelser skulle stå sin prøve og gjorde det med bravour.

Var der passager der ikke havde fungeret helt som de skulle, under de sidste prøver i løbet af ugen, var de som forsvundet som dug for solen under premieren. Et feststemt premierepublikum fik sig en rigtig god oplevelse, da de 48 aktører indtog scenen.

Premieren indledtes med en tale af børne- og kulturudvalgets formand i Kjellerup kommune: I sin tale lagde Ole Kyed bl. a. vægt på betydningen af det engagement mange mennesker lægger i friluftsspillet, og takkede Thorningegenens Friluftsspil for de oplevelser der er givet mange mennesker gennem årene ved forestillingerne og underholdning ved forskellige festlige lejligheder.

Vejret var rigtig premierevejr, ikke for koldt og ikke for varmt. Solens stråler fandt vej gennem trætoppene og var på den måde med til at understrege de pragtfulde omgivelser ved friluftsscenen i kanten af fredskoven i Thorning.

Ouverturen tog sin begyndelse og frem bag scenen kom en rød bus fra 1938 kørende med gæster til hotel Den Hvide Hest ved Volfgangsøen i Østrig.

Straks gæsterne steg ud af bussen fornemmedes den veloplagthed blandt aktørerne, der skal til for at en amatørteaterforestilling bliver en god forestilling. Statisterne havde dermed lagt stilen fra starten, og med et veloplagt publikum var det næsten en mindre sag for hovedrollerne at fylde hullerne ud.

Herefter rullede Sommer i Tyrol over scenen med sine pragtfulde sange bakket op af korarrangementer som publikum kvitterede flittigt for. Forviklingerne i forstillingen startes af overkelner Leopold Brandmeyer fordi han er forelsket i værtinden i hotel Den Hvide Hest, Josepha Vogelhuber. Forviklingerne udvikles og tilspidses yderligere da sagfører Siedler, fabrikant Møller og datter, samt Professor Hinselmann og datter kommer på scenen. Som stykket skrider frem finder alt sin løsning ved kejser Franz Josephs mellemkomst, og de elskende får hinanden.

Helhedsindtrykket blev en premiereforestilling på Sommer i Tyrol som var både festlig, fornøjelig med flotte kullisser, og frem for alt en sammenhængende forestilling, hvor alle statister og rollehaver til fulde levede op til deres roller og opgaver, så resultatet blev virkelig godt amatørteater, understøttet af det 5 mands store orkester i musikhuset under ledelse af Allan Morell.

Det var da også en godt tilfreds instruktør Ejvind Nielsen der efter forestillingen kunne konstatere at de sidste 4 måneders anstrengelser igen var lykkedes.

{phocagallery view=category|categoryid=10}