2007-Pippi_3002007 Pippi

Pippi på vej til Thorning

Thorningegnens Friluftsspil er i fuld gang med planlægningen af næste sommers opsætning af Pippi med musik af Sebastian.

Pippi er et familiespil for både børn og voksne, og stykket har alt det, som et friluftsspil skal have, god musik, sang, dans, gode roller, tossede ideer, sjove replikker, spænding og drama. Stykket er oprindeligt skrevet af Astrid Lindgren og nybearbejdet af Sebastian, der også har skrevet musikken til den nye opsætning af Pippi.

I løbet af april og maj måned næste år vil Pippis fantastiske ”Villa Villekulla” skyde op på den hyggelige scene bag Thorning Forsamlingshus. I Tage Bjerrings scenografi vil der helt sikkert blive mulighed for at trylle villaen om til en fantastisk cirkusscene og til et traditionelt klasseværelse, så vi kan følge med Pippi i skole. Ligesom vi bestemt vil blive inviteret ombord på Pippis fars skib ”Hoppetossen”.

Handlingen foregår omkring Villa Villekulla, hvor Pippi flytter ind med sin hest Gubban og sin abekat Hr. Nilsson. Hun får sig hurtigt et par jævnaldrende venner Tommy og Annika. Hun får sig også hurtigt nogle fjender, som ikke mener at en forældreløs pige kan bo alene i det gamle ”skur”. Yderligere får et par indbrudstyve Kling og Klang hurtigt øje på hendes taske med guldmønter, som de gerne vil have fingrene i. Men Pippi driver gæk med dem alle, og alt bliver stort set som hun ønsker det, indtil hendes far pludselig dukker op for at hente hende med sig ud på sit sørøverskib.

Se videoklip fra Pippi:

 

Pippi en kanon succes

Både publikum og vejret var med, da friluftsspillerne i Thorning spillede Pippi for fulde huse lørdag og søndag. De 3 forestillinger blev set af i alt godt 1400 tilskuere incl. børn under 4 år, der kommer gratis ind. Solen skinnede hele søndag, mens det var overskyet lørdag. Søndag eftermiddag var der knap 800 tilskuere, så stolefolkene havde travlt. De sidst ankomne fik tilbud om at kigge efter om de kunne finde en plads. Lykkedes det ikke kunne de få billetten tilbage og komme igen til en af de andre forestillinger. Men det lykkedes at finde plads til alle.

pippi-tommy-annikaMan kunne næsten tro, at Karina Døssing var Pippi, så overbevisende spillede hun. Hun sprang rundt på scenen, svarede rapt igen og sang hjerteskærende til lyden af Erik Daugbjergs sav, da hun sang om sin forsvundne far. Flere af børnene havde selv klædt sig ud som Pippi og en enkelt som hendes far kaptajn Langstrømpe. Der er ingen tvivl om, at historien om Pippi er kendt og elsket af mange børn. Store som små.

Foto tv: Tommy (Jesper Nørskov Pedersen, Skræ),  Pippi (Karina B. Døssing, Silkeborg) og Annika (Louise Espersen, Gjessø) spillede for fulde huse i desyv forestillinger af Pippi.

Den store publikumsopbakning gav i øvrigt genlyd på scenen. Alle spillede og sang for fuld hals. Annie Thomsen sang faktisk så højt, at hun sang kæben af led. Tidligere sundhedsplejerske Karen Tangbæk forsøgte at sætte kæben på plads, men det lykkedes ikke. Hun kan nemlig kun bruge den ene arm, da hun tidligere var væltet på cykel en regnvejrsdag, hvor brostenene i Vestergade i Kjellerup var våde, og hun har derfor beskadiget sit højre håndled. På scenen camouflerer hun gipsen med en aflagt nylonstrømpe. Heldigvis kunne tandlæge og stoleformand Harald Pehrson klare problemet.

Skuespillertruppen er faktisk noget handicappet. Lørdag faldt Kim Konnerup ned ad trappen og forstuvede sin højre fod. Efterfølgende faldt han forkert ned på venstre fod, da han som Stærke Adolf var i kamp med Pippi. Her slog han sin hælknogle. Men han gennemførte alle 3 forestillinger. Dog kun som kaptajn Langstrømpe om søndagen. Christian Funch blev spurgt om han ville overtage rollen som Stærke Adolf, og han slog til efter få minutters betænkningstid. Han skulle nemlig til eksamen mandag, og havde egentlig ikke tid. Han fik en times intensiv træning med instruktørassistent Inger Riis Holm, og scenevant som han er, så var der vist ingen af publikum, der opdagede at han ikke havde øvet sig i flere måneder.

Jo Konnerup-familien er virkelig seje. Kims 13-årige datter Aja Konnerup blev opereret i kæben fredag, men allerede søndag var hun på scenen i begge forestillinger. Hun ville simpelthen være med på scenen. I stykket spiller hun en af 5 yndige piger i en lykkelig familie med Karen Trang-bæk som mor. Ajas største problem er at hun ikke må spise almindeligt mad i 6-8 uger.

Der er i det hele taget mange børn med på scenen, og det kan være svært for dem, at få ventetiden til at gå, men det klarer Gitte Lyngaa. Hun har sat dem i gang med at tegne, male, lave smykker og hygger om dem med lidt slik ind imellem.