At øve hele weekender frem for at øve 2 – 3 timer på hverdagsaftener har i den grad båret frugt, fortæller en entusiastisk instruktør Mathilde Østergaard. Gode og dårlige oplevelser fra enten arbejde eller studie spøger ikke. Hjernen er frisk oven på en god nats søvn, så skuespillere kan være fuldt koncentrerede om forestillingen – sågar mange timer i træk. De optrædende er superdygtige skuespillere, sangere og dansere. Med opsætning af Grease kan man virkelig glæde sig til endnu en seværdig forestilling i Thorning Friluftsspil. GREASE har jo alt: De fedeste hits, kanon dansenumre og en romantisk kærlighedshistorie med fuld knald på.

Instruktør, skuespillere og backstagekor finpudser forestillingen – både replikkerne og koreografien. Samtidig indskærpes, at det også er vigtigt at bevare energien for at opretholde attituden, hvor publikum mødes med smil og overskud. Tiden bruges nu på at fokusere på de små detaljer, der fuldender billedet og giver endnu en eventyrlig forestilling. Hjælpeinstruktør Kathrine Dahl Pedersen står med notesbog – klar til at notere episoder, der kan optimeres med henblik på at fremstå endnu bedre. Samarbejdet mellem de to fungerer perfekt og de supplerer hinanden godt. Kathrine skal for øvrigt op til tre afsluttende eksaminer på sin læreruddannelse, mens der spilles. De mange indhøstede erfaringer fra teatret håber hun, kan bruges i et job på en skole med teaterlinie.

jacob og MajkenSkuespillerne synes, det er sjovt at være en del af holdet og få professionel sparring, så man kan udvikle sig på det personlige plan. Alle svinger godt sammen. Simon Skellgaard Lyngesen, der på fantastisk vis spiller Doody – én af de barske drenge i T- birds gruppen, fortæller begejstret om det gode sammenhold. Desuden fremhæver han også det unikke i, at Thorning Friluftsspil har valgt den komplette udgave af musicalen med alle de ørehængende sange fra den legendariske film, og at der synges på engelsk.

Hovedrollerne som Sandy og Danny spilles af henholdsvis Stine Skellgaard Lyngesen, Silkeborg og Thomas Sandal, Lind ved Herning. Stine er en fortræffelig skuespiller og har en enestående flot og klangfuld stemme. Det lyser ud af hende, at hun elsker at stå på en scene – siger selv, at hun er helt vild med det.

Den største udfordring har været at leve sig ind i Sandys karakter, der skifter fra den søde pæne pige til en frigjort teenager. Thomas har stor respekt for skuespilpræstationerne i den kendte film. Han er meget bevidst om de store publikumsforventninger, der kan være, når man stiller sig i centrum. Da sang og dans fylder meget i forestillingen, har han lagt mange kræfter her i. Han føler dog, at han er vokset med opgaven og kan tydeligt mærke den personlige udvikling, der er sket. Han og Stine har det enormt godt sammen – kemien passer. Det er ikke helt ligegyldigt, når man nu skal stå meget tæt sammen og kissemisse.

Stine Isse SarahAf lokale kræfter må især fremhæves Isse Sandorf Jacobsen, Gjern, der suverænt udfylder rollen som rebel-pigen Rizzo - lederen af pigegruppen 'The Pink Ladies'. For hende er det er en rigtig drømmerolle. Når hun synger solo, forstår man, at hun vandt DanskPOP Talent- konkurrencen 2017.

Den autoritære, sippede og meget bestemte rektor for Rydell High School spilles talentfuldt af den lokale Bodil Lyngsøe. Jacob Weinrauch og Majken Simmelsgaard Clausen udfylder på bedste vis de mindre roller som henholdsvis speakeren Vince og klokkespilsdame.

Ditte Holmgaard DinitzenDitte Holmgaard Dinitzen, Viborg har for 3. gang valgt at deltage i Thorning Friluftsspil. Hun synes, det er superhyggeligt. Man får nemt nye venner med det fantastiske sammenhold, der er. Til daglig læser hun til pædagog i Viborg. Med for første gang overhovedet er Kasper Hedegaard, der er opvokset i Viborg. Han har aldrig før stået på en scene. Det viser sig dog, at han er yderst lærenem med et stort potentiale, så rollen som Sonny i den barske drengegruppe T- birds klares eminent.

Kristine Påske, Bording og Kristina Linnebjerg, Christianshede udfylder hver især helt suverænt rollerne som henholdsvis Marty og Jan fra den seje og smækre pigeklike Pink Ladies. Man mærker tydeligt deres store potentiale og flair for teater, som blev vist i de foregående års store roller på scenen i Thorning Friluftsspil.

 

Martin Brincker, Vildbjerg, skal fremhæves for sin forrygende præstation. Han har rollen som Kenickie, der er leder af den barske T-Birds gruppe, og er ejer af den seje Greasebil. Han agerer fantastisk på scenen, bruger hele kroppen og fylder derved rollen ud til mindste detalje. For øvrigt synger han også ganske godt. Så det er bestemt ikke urealistisk, at hans drøm om at komme ind på Det danske Musicalakademi vil gå i opfyldelse.

Thore og SimonThore Sønderskov, Hammel spiller suverænt rollen som Roger i T- birds gruppen af de barske drenge. Han synes, det er dejligt i deltage i Thorning Friluftsspil med det gode sammenhold, og hvor det føles, som man har kendt hinanden i mange år. Han elsker at spille teater og har erfaring fra Wilhelmsborg, Randers Egnsteater og Busbjerg. Det er så givende for ham, at hans store drøm er at blive professionel skuespiller.

”Grease” opføres 7 gange fra d. 2. – 10. juni på Friluftsscenen i Thorning under de gamle egetræer – ”Danmarks hyggeligste Friluftsspil”.

Billetsalget er i gang og priserne er de samme som de tidligere års – se nærmere på www.thorning.com.

 

Pressemeddelelse nr. 6.