Wild West Fest i Thorning

 

 

 

 

 

Fredag den 10 juni åbnede Thorningegnens Friluftspil op for et brag af en Wild West Fest fra 18.00 -20.00 inden aftenens forestilling Annie Get Your Gun kl. 20-22.30
 
De besøgende kunne rejse tilbage til de lovløse tider i det amerikanske Midt vesten.

Annie Oakley blev født i 1860 og døde i 1926. Med arrangementet ville vi prøve at komme så tæt på de rigtige aktiviteter, som man foretog sig dengang. Det vil sige, at de ting, som gæsterne kunne foretage sig ikke havde noget nyt og moderniseret i sig. F.eks. blev dåsekastning ikke foretaget med bolde, men med sten, eller man skød til måls med en revolver.

Den berygtede bande "Smokin´Guns", fra det vilde vesten satte deres præg på arrangementet.

De er fra dengang Jesse James og Calamity Jane sloges med alt og alle, og Wyatt Earp havde den bredskyggede og en seksløber i hver hånd. Smokin´ Guns er kendt over hele landet. Måske har du mødt dem til Country festival i Silkeborg eller Kolding eller andre steder.

Du finder information om Smokin`Guns HER, og du kan se flere fotos af foreningen medlemmer HER.

 

Der var forskellige aktiviteter for hele familien.

Midtjysk Ridecenter stod for ridning for de unge og hestevognskørsel.

Thorningspejderne stod for kast med hestesko, slå søm i, snobrøds bagning og flødebolle kast.

Stefan Mäkinen stod for udstillinger af forskellige remedier fra dengang, f.eks. krudthorn, sadler, revolvere m.m., og man kunne læse informative skilte om remedierne.

Se fotos HER.