Friluftsspillet har hele tiden fokus på at fastholde og udvikle kvaliteten af forestillingerne. Ambitionerne er store for at servicere publikum på bedste vis og levere en seværdig forestilling. Siden 2006 er kvaliteten højnet med professionel instruktør, koreograf, kapelmester og korledere, og vi modtager fine og rosende anmeldelser fra publikum og pressen.

Christina de Laurent 20191027 137 BW 250x326

Instruktør Christina de Laurent, har altid brændt for teater og musical. Først som barn i amatørteater- foreningen Splyf, i Herning, siden som projektleder/ instruktør og formand i samme forening. Som ung/ voksen blev fritidsinteressen til Christinas levevej.

I dag er hun underviser og koordinator på TalentAkademiet i Holstebro og freelancer, men har også arbejdet som instruktørassistent i MCH Herning Kongrescenter og Team Teatret i Herning.
 Christina havde debut i Thorning Friluftsspil i 2019 med forestillingen 'Ronja Røverdatter'. 
Flemming H Kapelmester Flemming Berg, Silkeborg underviser i musik på Den Kreative Skole i Silkeborg, og arbejder desuden som komponist. 

Flemming har været kapelmester i Thorning Friluftsspil siden 2008.

Flemming har lavet en del musik. F.eks. musik til flere filmprojekter, som Hundeliv, Et liv, Konkyliesamleren og Udbrud. Hør hans filmmusik her.

Flemming kommer oprindeligt fra Herning, og mødte korlederne Hanna og Aage Christiansen første gang, da han gik på HF i Ikast. På et tidligt tidspunkt i sin musikalske karriere spillede han sammen med Hanna i musicalen ’My fair lady’ i Herning, og mødet med Aage og Hanna skubbede til hans karrierevalg med musik.

Aage Hanne Christensen Kor Thorning friluftspil 2020 BW

Hanna og Aage Christensen, Ikast begyndte som korledere i Thorning med Vinden i Piletræerne i 2015. De havde gennem årene hørt meget positivt om Friluftsspillet, og havde ofte tænkt på at det kunne være sjovt at deltage, da de synes, at det er spændende at arbejde med mennesker på den måde. De var derfor hurtige til at sige ja til opgaven, da de blev spurgt. 


De er pensionerede gymnasielærere, og har begge undervist i 
42 år på Ikast-Brande Gymnasium. Her de har sat mindst 46 forestillinger, mest musicals, op. Med skolens kor har de lavet mange koncerter i Ikast og omegn.

Hanna og Aage har stået for den musikalske ledelse af Herning Kongrescenters musicalopsætninger i 11 år, og lidt på skift har de været dirigenter for Hedekoret i Herning i 24 år. 

De har ledet koret 
Den Totale Decadence gennem mange år. Det er et 80 mands stort blandet kor. Men dem har de lavet et hav af koncerter, nogle regulære forestillinger og kabareter. Hver år har de siden 1995 været med til at arrangere den velkendte årlige talentkonkurrence "Unge Sangere"  ved påsketid i Ikast. 

Aage har siddet i brugergruppen for 
kulturhuset "Bakkehuset", og i mange år har de begge siddet i arbejdsgruppen i KMF 336 (Klassisk Musik Festival i 14 dage, dvs. 336 timer). 

Læs Friluftsspillets 
presseartikel af 29. oktober 2014 eller Ikast Avis´s presseartikel af 24/1 2018. 

Lena Petersen Scenograf Thorning friluftspil 2020 BW Scenograf Lena Petersen er uddannet pædagog, og har altid arbejdet kunstnerisk i sit pædagogiske virke. Hun trives med udfordringer og derfor springer hun ud i at være scenograf på Thorning Friluftsspil. Noget hun aldrig har prøvet før, men som hun glæder sig vældigt til. Hun har altid mange ideer og mener, at hun er en god samarbejdspartner, der altid går efter det bedste resultat og nogen kalder hende for perfektionist.

Hun har kendt Thorning Friluftspillene gennem mange år og set mange forestillinger gennem tiden. Hun har været med i salgsboden og har været funktionsleder for dekorationen et år.

I sin fritid er hun korsanger, og har haft egen kunstmalervirksomhed Atelier-Atlena siden 1978. Hun tager gerne til oplevelser af kulturelle karakterer og rejser, samt er medarrangør på en årlig grupperejse.

Hun har været formand for Åbne Atelierdøre-Silkeborg siden 2012, og revyinstruktør, sanger og aktør i Rosenrevyen i Silkeborg siden 2016.

Lena bor i Kjellerup sammen med min mand Leo. I underetagen har de en B&B afdeling med 3 flotte udlejningsværelser.