Kreativ ledelse

Friluftsspillet har hele tiden fokus på at fastholde og udvikle kvaliteten af forestillingerne. Ambitionerne er store for at servicere publikum på bedste vis og levere en seværdig forestilling. Siden 2006 er kvaliteten højnet med professionel instruktør, koreograf, kapelmester og korledere, og vi modtager fine og rosende anmeldelser fra publikum og pressen

Christina de Laurent 20191027 137 BW 250x326

Instruktør Christina de Laurent, har altid brændt for teater og musical. Først som barn i amatørteater- foreningen Splyf, i Herning, siden som projektleder/ instruktør og formand i samme forening. Som ung/ voksen blev fritidsinteressen til Christinas levevej.

I dag er hun underviser og koordinator på TalentAkademiet i Holstebro og freelancer, men har også arbejdet som instruktørassistent i MCH Herning Kongrescenter og Team Teatret i Herning.
 Christina havde debut i Thorning Friluftsspil i 2019 med forestillingen ‘Ronja Røverdatter’. 

Instruktørassitent Julie NIelsen

Julie NielsenInstruktørassistent Julie Nielsen arbejder som sygeplejerske hos Regionspsykiatri Vest og har altid interesseret sig for dans, sang og teater og især musicals, hvor hun har haft større roller i bl.a. Teaterkompagniet Brande og Smuk Teater i Skarrild.

Julie har siden 2015 været aktiv som projektleder for Teaterforeningen Splyf i Herning og slog til, da hun så, at friluftsspillet søgte en instruktørassistent. Julie er glad for sit arbejde som sygeplejerske, men drømmer også om at udvikle sig som skuespiller.

Flemming H Kapelmester Flemming Berg, Silkeborg underviser i musik på Den Kreative Skole i Silkeborg, og arbejder desuden som komponist. 

Flemming har været kapelmester i Thorning Friluftsspil siden 2008.

Flemming har lavet en del musik. F.eks. musik til flere filmprojekter, som Onkel, Hundeliv, Et liv, Konkyliesamleren og Udbrud. Hør hans filmmusik her.

Flemming kommer oprindeligt fra Herning, og mødte korlederne Hanna og Aage Christiansen første gang, da han gik på HF i Ikast. På et tidligt tidspunkt i sin musikalske karriere spillede han sammen med Hanna i musicalen ’My fair lady’ i Herning, og mødet med Aage og Hanna skubbede til hans karrierevalg med musik.

Aage Hanne Christiansen
Hanna Christiansen

Hanna og Aage Christensen, Ikast begyndte som korledere i Thorning med Vinden i Piletræerne i 2015. De havde gennem årene hørt meget positivt om Friluftsspillet, og havde ofte tænkt på at det kunne være sjovt at deltage, da de synes, at det er spændende at arbejde med mennesker på den måde. De var derfor hurtige til at sige ja til opgaven, da de blev spurgt. 


De er pensionerede gymnasielærere, og har begge undervist i 
42 år på Ikast-Brande Gymnasium. Her har de sat mindst 46 forestillinger, mest musicals, op. Med skolens kor har de lavet mange koncerter i Ikast og omegn.

Hanna og Aage har stået for den musikalske ledelse af Herning Kongrescenters musicalopsætninger i 11 år, og lidt på skift har de været dirigenter for Hedekoret i Herning i 24 år. 

De har ledet koret 
Den Totale Decadence gennem mange år. Det er et 80 mands stort blandet kor. Men dem de har lavet et hav af koncerter, nogle regulære forestillinger og kabareter. Hver år har de siden 1995 været med til at arrangere den velkendte årlige talentkonkurrence “Unge Sangere”  ved påsketid i Ikast. 

Aage har siddet i brugergruppen for 
kulturhuset “Bakkehuset”, og i mange år har de begge siddet i arbejdsgruppen i KMF 336 (Klassisk Musik Festival i 14 dage, dvs. 336 timer).

Koreografer Ida Tandrup Holm Jacobsen og Sarah Holm Hermansen

Koreograf Ida Tandrup Holm JacobsenIda Tandrup Holm Jacobsen: Spillet nonne i Sound of Music, MusicalSilkeborg.
Koreograf Sarah Holm HermansenSarah Holm Hermansen: Dance teacher, Levring Efterskole. Arbejdet med dans og koreografi gennem mange år og i flere forskellige sammenhænge; bl. a. på den Kreative Skole, Silkeborg, det kgl. Teater, Dansestudiet og Sally likes to Dance, Aarhus. Uddannet på Dansestudiet, Aarhus og på The Ailey School (Alvin Ailey American Dance Theater), New York.

Scenograf Sarah Sandgaard

SarahSandgarrd Scenograf Sarah Sandgaard Lærer, tidligere bestyrelsesmedlem Thorning Friluftsspil, spillet med flere gange i Thorning Friluftsspil, scenograf på All Shook Up, GREASE og Ronja Røverdatter.

Thorning Friluftsspil

Thorning Friluftsspil er kendetegnende på flere punkter. Et godt socialt samvær vægtes højt, samtidigt med den målrettede indsats for at lave en kvalitetsforestilling.