Hvad sker der i bageriet i Thorning
midt om natten?

2011-05-17 bager foto

Bageren Heine og hans lærling Jacob udtænker store tanker. De kan lige det, der efterspørges i vores moderne samfund – det at være innovative. De udvikler nemlig deres egne kager og brød.

Lige for tiden er de i gang med at komponere de mest lækre kager, som skal sælges i spilleperioden ved årets Friluftsspil i Thorning.

Hvad kagerne kommer til at hedde vides endnu ikke. Det vides heller ikke om er det mundrette stykker eller skærekager og om de er med eller uden flødeskum. Denne velbevarende hemmelighed beholder Heine lidt endnu.

 

Ud fra ansigtsudtrykkene på de to bagere, så ser det ud som om, at det er en både sjov og inspirerende opgave at komponere brød og kager. Gad vide om man ikke også ved smagen af disse kager får en opløftet stemning.

Med tidligere års erfaring kan man roligt se frem til den dag, kagerne er på hylderne i butikken. Sidste års "Friluftsbid" og "Sherwoodsnitter" levede helt op til forventningerne om den sublime kageoplevelse og naturligvis gik de helt velfortjent som varmt brød...

HUSK nu at købe en kage til kaffen, når madkurven pakkes til teaterturen Midt Om Natten.

Foto: Bagerne i Thorning

Presseartikel fra 17/5 2011