Informationsmøde Annie get your Gun

Thorningegnens Friluftsspil holder informationsmøde for alle interesserede

  VIP Premiere ScenePublikum  IMG 8233 AU2015-06-14 forestilling HVC 38

 

 

 

 

 

 

 

 

Kom og hør om arbejdet med forestillingen "Annie get your Gun" - se annonce i aviserne.

Alle er velkomne både de, som ønsker at stå på scenen og de som har lyst til at deltage i det praktiske arbejde. Bestyrelsen håber at se rigtig mange til informationsmødet, som afholdes på Thorning Skole søndag den 27. september kl. 14.00.

Bestyrelsen og instruktøren vil fortælle om forestillingen og arbejdet frem til premieren i juni måned. I forlængelse af mødet vil instruktør Kim Brandt komme med et oplæg omkring, hvad det vil sige at gå til audition. Han har selv stor erfaring, idet han har været til utallige auditions både som deltager og som "dommer".

Bestyrelsen og instruktøren glæder sig til arbejdet med en af de mest elskede Broadway-musicals med kendte sange som "There’s no business like show business" og "Hvordan får man ram på en mand" - om kærligheden mellem skarpskytten Annie Oakley og Frank Butler. I forestillingen, som opføres efter et nyt, opfrisket manuskript fra 1999 og som har givet stykket stor popularitet på Broadway og i London de senere år, er der både cirkus, cowboys og indianere.

I det hele taget er det en sjov, romantisk og festlig forestilling for hele familien.

Presseartikel af 17/9 2015