PRESSEMEDDELELSE d. 10 april 2012

Thorningegnens Friluftsspil samarbejder med erhvervslivet

Thorningegnens Friluftsspil har som dette års forestilling, valgt den evig aktuelle Bølle Bob. Dette valg falder i så god jord, at den uvurderlige støtte i form af sponsoraftaler, nu er faldet på plads.

Årets to hovedsponsorer er Nordea, Kjellerup samt BR Legetøj.

 



Nordea i Kjellerup var også hovedsponsor i 2011, og har i øvrigt gennem mange år, flittigt støttet Thorningegnens Friluftsspil.

Den anden hovedsponsor, BR-Legetøj, er ny samarbejdspartner.

Desuden er der lavet aftale som teatersponsor med Frederiks Smede- og VVS.

Herudover støttes Friluftsspillet på mange forskellige felter, af en bred og trofast kreds af annoncører, praktiske bidragydere m.fl.

Friluftsspillet indførte i forbindelse med forestillingen ”Midt om Natten” i 2011, en egentlig sponsorstruktur. Hensigten var på den ene side, at tilgodese erhvervslivets interesse i at understøtte udviklingen af de årlige opsætninger, og på den anden side, at give friluftsspillet en økonomisk tryghed for at give ro til, at levere en forestilling af høj kvalitet til glæde for publikum.

Som alle nok ved, er Bølle Bob en forestilling, som i høj grad henvender sig til børn og deres familier, men også til unge og lidt ældre, der har Bølle-Bob på nethinden fra egen barndom.  Instruktør Kim Brandt, har desuden bearbejdet forestillingen, så publikum vil opleve en forestilling, der afspejler år 2012 med nutidige kostumer, danse, sprog m.m.

Friluftsspillet håber, at kunne give sponsorerne en positiv profilering overfor det brede og interessante publikum, samt en mulighed for, at tilbyde personale og kunder en sjov oplevelse ved, at overvære en forestilling.

Silkeborg Kommune bakker ligeledes stærkt op både med underskudsgaranti og støtte til lokaleleje.  Thorningegnens Friluftsspil har netop fået den anerkendelse at komme på kommunens ”finanslov”, så underskudsgarantien fremover automatisk bliver bevilget, i forbindelse med kommunens årlige budgetlægning.

Er der spørgsmål til uddybning, kontakt venligst formand for Thorningegnens Friluftsspil, Erling Prang på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., eller på tlf.: 86 88 09 29.