For at pynte lidt op og gøre det hyggeligt i den pavillon bag scenen, hvor backstagekoret synger fra under forestillingerne, hængte et af korets medlemmer Anne Grethe Steffensen forleden en fin hortensiablomst op.

Som det ses på billedet byggede en giftelysten han-gærdesmutte allerede dagen efter rede i blomsten. Han håber nu på samme held i kærlighed som Danny i Grease og er i fuld gang med at kalde hun-gærdesmutter til ……….

 

 

 

 

 

Det er hannen, der bygger rede hos gærdesmutterne, og han bygger flere reder i sit territorium. Hunnen bliver vist rundt til de forskellige reder og udvælger sig en. Reden er normalt placeret i et træ, i en kvasdynge eller en brændestabel. Den er kuglerund og formet af blade, mos, græs og andre plantedele samt godt foret med fjer.

Indgangshullet er i siden af reden. I Thorning er reden altså placeret i en ”hængende blomsterhave”.

Flytter der en interesseret hun ind inden sidste forestilling d 10. juni, bliver blomsten naturligvis hængt op i et træ nede i skoven.

Info - https://www.naturhistoriskmuseum.dk/viden/naturlex/fugle/g%C3%A6rdesmutte