SKAL DU STÅ PÅ ”DE SKRÅ” HOS THORNING FRILUFTSSPIL?

TF PublikumKom til audition og få en plads i forestillingen RONJA RØVERDATTER hos Thorning Friluftsspil. Det sker søndag d. 18/11 efter middag.

Der har været første audition, men vi mangler en del aktører – både store roller, små roller og statister. Der skal være mange på scenen. Både Ronja, Birk, Røvere med og uden replikker, Røverhøvdinge, Fogedknægte, Grå-dværge, Heksefugle, De underjordiske, Dyr, Rumpenisser, Rumpenissemor mv. Intet er afgjort – og alt er muligt. Gå efter den rolle, som du kan tænke dig, men vær åben for at du måske får tilbudt en anden rolle.

 

 

 

Tilmeld dig her


Til opsætningen benyttes professionel instruktør, koreograf, kapelmester og korleder – alle andre er amatører.
Har du lyst – eller kender du nogen – så kontakt instruktør Christina De Laurent på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 28569631 for nærmere info om rollerne eller læs mere på www.thorning.com/ronja

Thorning Friluftsspil fejrer 30-års jubilæum med forestillingen RONJA RØVERDATTER i perioden 1. – 9. juni 2019. Der er plads til 585 publikummer ved hver af de syv forestillinger. Ved succesforestillingen i 2018 måtte vi tilføje 100 ekstra stole ved hver forestilling. Publikum var ellevilde, og vi forudser lige så stor interesse for Ronja-forestillingen.
De professionelle ledere garanterer, at der bliver taget hånd om alle amatørskuespillere, og de mange praktiske hjælpere servicerer skuespillere og publikum – og gør ALT for at lykkes med en sjov og seværdig forestilling.

Følg os på www.facebook.com/friluftsspil . Tilmelding og information på www.thorning.com/ronja

Du er velkommen til at se hvad der skete bag scenen i 2018, hvor vi spillede Grease. Skuespiller Charlotte Felsted Christiansen producerede denne backstage video.


Spoton Viborg besøgte Friluftsspillet under prøverne på Grease, og talte med to nye talenter fra Viborg. Hør hvad de synes om at være med i Friluftsspillet.