Ronja, Birk, SkallePer og alle de andre karakterroller i sommerens musical i Thorning er besat.
Der efterlyses dog stadig røvere og andre statister.

Thorning Friluftsspil instruktoer Christina de Laurent og koreograf Sofie Birk KramerForventningsfulde instruktør Christina de Laurent og koreograf Sofie Birk Kramer ved audition De sidste to weekender har Thorning Skole summet af fornøjede og opsatte skuespillere, som alle havde et stort ønske om at komme med i Thorning Friluftsspils næste forestilling ”Ronja Røverdatter”. Ikke mindst de vordende rumpenisser i 6-12 års alderen var spændte. De glædede sig til at komme ind til ”audition” hos instruktør Christina de Laurent. Alt imens hun snakkede og legede med dem, fik hun en fornemmelse af deres egenskaber og talent.

Alle roller er fundet, men INGEN har fået besked endnu. Der vil snarest blive sendt besked om resultatet til alle deltagere i audition, dog tidligst onsdag den 28/11.

Men vi MANGLER FLERE MÆND til røverrollerne i alderen fra 16 og opefter. De skal være friske på sang, karakterarbejde og lidt dans.

Derudover er der FORTSAT PLADS TIL FLERE MÆND OG KVINDÈR fra 18 år og opefter i ensemblet. Her vil der være karakterarbejde og dans.


Thorning Friluftsspil De Vordende rumpenisser 18 11 2018Vordende RumpenisserLivet på ”de skrå brædder” giver mulighed for at prøve kræfter med timing af tid og bevægelser samt at stå foran et publikum. Denne erfaring kan bruges i mange andre af livets forhold. Sidst og ikke mindst giver det en dejlig fællesskabsfølelse ved at blive en del af det store sammenhold, som er kendetegnende for foreningens teateraktiviteter.

Henvendelse kan ske til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Se yderligere på www.thorning.com

Pressemeddelelse 20. november 2018.