Tusind TAK for den fine anmeldelse i Midtjyllands Avis og for de mange flotte kommentarer på Facebook til vores Ronja Røverdatter forestillinger. Her er links til foto- og video webalbum samt udpluk af anmeldelsen og kommentarerne.

Avisomtale

Rasmus Viuff skrev i Midtjyllands Avis den 1. juni 2019
Har du abonnement kan du læse hele artiklen her.

” Det er den rene vrimmel på friluftsscenen i Thorning i år. Den store scene er bygget op med røverborg, skov, en hemmelig gang, bjørnegrotte, en elv og et hul ned til de underjordiske. Godt arbejde. For det virker.

Torsdag aften var der forpremiere på »Ronja Røverdatter«, der er årets friluftsspil i Thorning. Og Astrid Lindgrens historie og Sebastians sange holder fra start til slut. »Ronja Røverdatter« lever højt på to dygtige unge mennesker i hovedrollerne - og en masse gode figurer i birollerne.

Det er umuligt ikke at synge med på titelsangen. Især når en smittende glad Lucca Duff smiler med hele kroppen, mens hun hopper rundt på hele scenen og synger og spiller, som om hun ikke har gjort andet de sidste 18 år. Hendes modspiller, Oliver Skøtt, der spiller Birk, er et år yngre, men lige så god på scenen, hvor han lyser op med sit røde hår og en måde at spille på, der virker mere moden end hans bare 17 år. I centrum er de mange røvere - Mattis-røverne og Borka-røverne – der hader hinanden og har gjort det siden Mattis og Borka - de to røverhøvdinge - var små drenge.

Ronja og Birk bliver født, da der sker et stort knald, der skaber Helvedeshullet, som man skal passe på. Og i det hele taget skal Ronja passe på en masse: de uhyggelige underjordiske, grådværge, rumpenisser og heksefugle. De fire grupper optræder i nogle fantastiske optrin, hvor man virkelig forstår, hvorfor de er så farlige……”

Facebook

Anmeldelser på Facebook-opslag og begivenheder

www.facebook.com/Friluftsspil

  • Fantastisk forestilling, dygtige unge skuespillere & ældre - for ikke at nævne de ristede frankfurtere i pausen. 
  • Kan kun anbefales – en fantastisk oplevelse med flotte kulisser, kostumer og nogle meget dygtige skuespiller, som gav en uforglemmelig musikalsk oplevelse i eftermiddags.
  • Tak for en super forestilling i lørdags. Ronja og Birk gjorde det helt fantastisk overbevisende og koret lød dejligt. Mattis sang til sidst var super smuk. Scenearbejdet var super flot.
  • Tak for en fantastisk god oplevelse med premieren i dag. I nåede alle op til os på bageste række. Flot. Nyd hver eneste Forestilling. I er bare så gode. Også koret var en fornøjelse at lytte til.
  • Tak for en fantastisk forestilling fyldt med energi, skøn musik og en flot fortalt historie. Vi nød det hele fredag aften på en smuk sommeraften. TaK
  • Super fin forestilling til fornuftig pris. Tag gerne børnene med fra ca. 5-års alderen 
  • Skøn forestilling, mine børn har siden vi så den sunget Ronja Røverdatter hele tiden.
  • Ja endnu en dejlig oplevelse i går i det skønne beliggende egnsteater. Desværre bimlede kirkeklokken ikke i år, det er ellers så hyggeligt.